Benfica havde egentlig slået fast, at Enzo Fernandez bliver i klubben, men tidligere på ugen kom det frem, at Chelsea planlægger et nyt forsøg på at få argentineren.
Midtbanespilleren har en frikøbsklausul på 120 millioner euro, der svarer til næsten 900 millioner kroner, men Chelsea vil angiveligt forsøge at forhandle om prisen.
Benfica har tydeligt sagt, at Enzo Fernandez kun bliver solgt, hvis en klub indløser frikøbsklausulen, og Benfica-træner Roger Schmidt tror ikke, at det sker.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er fortrøstningsfuld, i forhold til at Enzo bliver hos os. Jeg ser, at han er virkelig glad og i fantastisk form.
- Jeg forventer ikke, at nogen af spillerne fra vores startopstilling forlader klubben nu, siger Schmidt ifølge portugisiske medier.
22-årige Enzo Fernandez blev ved VM i Qatar kåret som turneringens bedste unge spiller efter Argentinas triumf.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar