Victor Froholdt og Porto tog søndag aften imod Alexander Bah og Benfica.
Begge danskere kom på tavlen i opgøret, som Porto trak sig sejrrigt ud af.
Kampens begyndelse var en tæt en af slagsen.
Begge hold stod godt i defensiven, og der var derfor ikke de store chancer.
Der var dog rigeligt med intensitet, da tacklingerne ikke fik for lidt mellem de to mandskaber.
Kampen skulle hen i det 31. minut, da Gabriel Veiga sparkede bolden i målet fra kanten af det lille felt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfra kom temperamenterne i kog hos de to mandskaber.
Franske Clement Lenglet blev udvist efter det, der lignede en lussing.
Porto kunne dog ikke udnytte, at de var en ekstra mand i resten af halvlegen, og der stod derfor 1-0 til hjemmeholdet til pausen.
Benfica kom stærkt ud fra pausen og chokerede Porto kort efter, der igen var fløjtet op.
Her var det Alexander Bah, der gjorde det til 1-1.
På et indlæg af Gianluca Prestianni kom Bah først på bolden lige for snuden af Porto-keeperen Costa og headede bolden i målet.
Udligningen holdt dog ikke længe, for Victor Froholdt ville også lege med.
Inde midt i feltet fik André Silva lagt bolden til rette for Victor Froholdt, der med venstrefoden bankede bolden i mål.
Porto kom derefter på ret køl og lignede igen et hold, der var i overtal.
Derfor kunne de efter en times spil også gøre det til 3-1, da In-Beom Hwang sparkede bolden op i det korte hjørne fra højre side af feltet.
I den resterende del af kampen var der ikke de helt store chancer, men Benfica formåede i små perioder at presse på, men uden held.
Til sidst blev fodboldspillet også byttet ud med større skænderier, hvor Alexander Bah kom i dommerens bog med et gult kort.
Derfor blev det også til en sejr for Froholdt og Porto på 3-1.
Dermed trak de fra i toppen af Liga Portugal og er nu foran med fem point ned til Benfica.

Benfica
FC Porto
Portugal Primeira Liga

















