Benfica har mandag aften sagt farvel til angrebsstjernen Goncalo Ramos, som er skiftet til PSG på en lejeaftale med option på et fremtidigt køb.
Derfor har den portugisiske storklub været på udkig efter en afløser, og her er valget tilsyneladende faldet på Fiorentina-angriberen Arthur Cabral.
Således lyder meldingen i hvert fald har brasilianerens far.
- Han er meget glad. Benfica kæmper med om titlen, og han får mulighed for at blive portugisisk mester.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Arthur fortalte det til mig i går. Han har allerede lavet aftalen med Benfica, transferen er godkendt i dag (mandag, red.), udtaler Helio ifølge Fiorentinanews.com.
25-årige Arthur Cabral viste sig i sidste sæson frem ved at score 17 mål for den italienske klub.
Ifølge det italienske Sky Sport betaler Benfica 20 millioner euro for angriberen. Beløbet kan senere stige med fem millioner. Dermed kan prise løbe op i knap 190 millioner kroner.


Benfica
Fiorentina
Primeira Liga




































