


Conrad Harder glemmer næppe sin første kamp for start for Sporting CP.
Den danske angriber noterede sig nemlig for både et mål og et oplæg i søndagens 3-0-sejr over AVS.
Efter 15 minutter blev Harder sendt i dybden af Morten Hjulmand, hvorefter den tidligere FCN-angriber fik sendt bolden i kassen.
De to danskere var også i fokus kort før pausen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her opsnappede Hjulmand bolden, hvorefter Harder tog et træk og sendte bolden afsted til Viktor Gyökeres.
Herefter sendte den svenske målmaskine bolden i nettet til 2-0.
I anden halvleg scorede Gyökeres også til 3-0, hvilket blev slutresultatet.
Prisen på Conrad Harder lød på 19 millioner euro plus yderligere tre i bonus, hvilket gjorde ham til sommerens næststørste Superliga-salg.

Sporting CP
Primeira Liga




































