FC Porto har fundet en ny back i Ajax.
Den portugisiske storklub lejer 25-årige Jorge Sánchez indtil slutningen af denne sæson. Det melder klubben ud på deres hjemmeside.
- Jeg er meget taknemmelig for denne mulighed. Jeg er meget glad for at komme til den største klub i Portugal, og nu vil jeg starte med at arbejde på at vinde trofæer og vise den bedste version af mig selv med denne trøje, som jeg vil være glad for at bære, siger Sanchez til klubbens hjemmeside.
Den 25-årige højreback har været i Ajax siden sommeren 2022, hvor han kom til fra mexicanske América. Her har han kontrakt frem til sommer 2026.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu skal han spille i FC Porto, som er ubesejret i denne sæson efter de første tre kampe i Primeira Liga.
I sidste sæson endte de på en andenplads i den portugisiske liga.
Jorge Sanchez spillede i sidste sæson 26 kampe for Ajax, hvor han scorede tre mål og leverede tre assists.
✍ 𝗔𝗥𝗘 𝗬𝗢𝗨 𝗥𝗘𝗔𝗗𝗬? O Jorge Sánchez é Dragão 🐉Bienvenido 💪🤩#ImortaisPorDireito pic.twitter.com/vQCgiUIVLA
— FC Porto (@FCPorto) August 29, 2023


Ajax
FC Porto
Primeira Liga

































