2026-08-06 09:00:00

Se Froholdt, Wind, Bah og Andersen på Bold

Bold viser hele den kommende sæson topfodbold fra den bedste portugisiske liga, hvor de danske stjerner Victor Froholdt, Jonas Wind, Silas Andersen og Alexander Bah skal vise sig frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 6. aug 20:30

BRA

vs

MIN

Vil du gerne følge Victor Froholdt, Jonas Wind,  Alexander Bah og Silas Andersen i kampen om det portugisiske mesterskab, er der godt nyt.

Bold har sikret sig rettighederne til den bedste portugisiske liga, Primeira Liga, og Bold+ viser fra den kommende weekend de største brag fra hver runde med Porto, Sporting CP, Benfica og Braga. Med én enkel undtagelse.

Braga møder Moreirense i åbningsweekenden, og det er en kamp, som ikke bliver vist på Bold. 

Victor Froholdt skiftede sidste sommer fra FC København til storklubben Porto, og her har han taget klubben og den portugisiske liga med storm.

Artiklen fortsætter efter billedet

Portugal Primeira Liga -Se Froholdt, Wind, Bah og Andersen på Bold
Foto: Rita Franca/Reuters/Ritzau Scanpix

Den blonde dansker var en af de helt store grunde til Portos mesterskab i sidste sæson, og det skal han og Porto nu se, om de kan følge op på.

I Sporting har de sagt farvel til en af de helt store stjerner i form af Morten Hjulmand, men det betyder ikke, at de er uden dansk islæt.

Stortalentet Silas Andersen er blevet hentet ind, og nu skal han prøve at se, om han kan bygge videre på Hjulmands arv i den portugisiske storklub.

Porto og Sporting kæmper om guldet med Benfica, hvor Alexander Bah og co. har sagt farvel til José Mourinho.

Marco Silva har overtaget, og det bliver spændende at se, om den nu tidligere Premier League-træner kan være med til at løfte både Benficas og Bahs niveau igen.

Og det stopper ikke her. Jonas Wind er ny mand i det portugisiske, hvor han skal forsøge at få karrieren tilbage på rette køl.

Wind har skrevet kontrakt med Braga, som Bold nu også kommer til at vise fast.

Det vækker stor begejstring hos Bolds chefredaktør Michel W. Davidsen, at rettighederne til den stærke portugisiske række nu igen er at finde hos Bold.

- Vi havde en fed første sæson med portugisisk fodbold på Bold+, hvor Victor Froholdt bragede ind i ligaen og støvsugede den for personlig hæder efter et brag af en guldsæson. Det glæder vi os til at vise meget mere af - og nu tilføjer vi så Jonas Winds Braga til pakken.

- Victor Froholdt, Alexander Bah, Silas Andersen og Jonas Wind skal spille om guldet i denne sæson. Der kommer til at være nogle rigtig store kampe at se frem til på Bold+ - og stensikkert også rigeligt med danskermål. Det bliver fedt.

Vil du ikke gå glip af de danske stjerner i Primeira Liga, kan du sikre dig adgang til Bold+ her, hvor du samtidig får adgang til Sport Live, der viser udvalgte kampe fra Primeira Liga.

Kampene vil blive streamet med engelsk kommentering på Bold+.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 6. aug 20:30

BRA

vs

MIN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce