Der var drama for alle pengene, da Everton mødte Manchester City i starten af maj.
En hæsblæsende kamp endte 3-3 efter en sen udligning fra Manchester City.
Efterfølgende var Everton-lejren rasende, fordi de mente, at de blev snydt for et straffespark ved stillingen 3-2 til dem, da Bernardo Silva hev Merlin Röhl i græsset i forbindelse med et hjørnespark.
Den frustration havde de god grund til at have.
Premier League's Key Match Incidents panel har nemlig nu konstateret, at det var en fejl, der ikke blev peget på pletten.
Det skriver BBC Sport, der også beretter, at der var bred enighed i panelet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Everton-manager David Moyes sagde følgende om situationen efter kampen.
- Jeg har set den, og jeg har kigget på situationen. Hvis det dér ikke bliver dømt som straffespark, så er det fuldstændig frit slag fra nu af.
- Så må jeg måske begynde at træne mine forsvarsspillere i at forsvare sig helt anderledes.
- Det ser ud til, at man nu kan gå ned og nærmest holde fast i og bryde med modstanderen, hvis man har lyst, sagde han ifølge Sky Sports.
Du kan se den omtalte situation i videoen i artiklen.
I alt har der nu været 23 VAR-fejl i den her Premier League-sæson.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Manchester City
Everton
Premier League






































