






Kampen mellem Aston Villa og Sunderland var knap gået i gang, før Unai Emerys tropper bragte sig i front.
To minutter inde i opgøret lagde John McGinn et glimrende indlæg på tværs i feltet, hvor Ollie Watkins stod klar og stangede Birmingham-klubben på 1-0.
Føringen holdt dog ikke længe.
Seks minutter senere krøllede Chris Rigg nemlig bolden over i det lange hjørne, og så var der udlignet.
Ollie Watkins sørgede dog for at bringe Villa tilbage i front, da han efter 35 minutter på ny fik netmaskerne til at blafre med et hovedstødsmål.
Efter pausen fortsatte den 30-årige brite sin flotte indsats - denne gang i oplæggerens rolle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et minut inde i anden halvleg fandt han smart Morgan Rogers, der scorede til 3-1, og så lignede det ellers, at Birmingham-klubben ville køre sejren hjem.
De fik dog kamp til stregen.
Efter 85 minutter udnyttede Trai Hume en omgang sjusk i Villa-forsvaret til flot at banke 2-3-målet i netmaskerne, og minuttet efter udlignede Sunderland, da Wilson Isidor blev sendt dybden og scorede til 3-3.
Dybt, dybt inde i tillægstiden fik Unai Emerys tropper dog reddet de tre point, da Tammy Abraham scorede til slutresultatet 4-3.
Resultatet betyder, at Aston Villa har 58 point. Birmingham-klubben indtager Premier Leagues fjerdeplads og ligger således lunt i svinget til at at løbe med en af de fem Champions League-billetter.
Sunderland har 46 point og er på 11. pladsen. Du finder tabellen her.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Sunderland
Aston Villa
Premier League




































