2022-06-27 16:43:24

AC tager afsked: Svært at forlade Chelsea

I et opslag på Instagram tager Andreas Christensen mandag afsked med Chelsea. Her skriver danskeren blandt andet, at afskeden ikke er et nemt valg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når kalenderen i næste uge siger juli, vil danske Andreas Christensen officielt ikke længere være Chelsea-spiller. 

Den danske stopper har kontraktudløb med London-klubben til sommer, og aftalen bliver ikke forlænget. 

Dermed sætter den 26-årige dansker punktum på en tiårig periode, hvor han har været en del af den engelske klub. 

På Instagram har danskeren mandag skrevet en besked til klubbens fans, herunder kan du læse et udsnit af opslaget.

- Tak for alt, indleder danskeren

- Da jeg var 16 år gammel stod jeg over for at svært valg, da jeg forlod Danmark. Der var kun én mulighed for mig, og det var Chelsea. Lige fra jeg trådte ind i klubben, følte jeg mig hjemme.

- Efter at have tilbragt ti fantastiske år i denne klub, følte jeg, at nu var det rigtige tidspunkt til en ny begyndelse for mig og min familie. Mentalt har de sidste par måneder været hårde, da det ikke har været en nem beslutning at forlade denne klub og fansene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er ikke den mest snakkesalige person, så nogle gange forstår folk ikke, hvor meget klubben og fansene betyder for mig. Jeg vil savne spillerne, staben og alle her. Jeg ønsker det bedste for klubben og fansene i fremtiden, afslutter stopperen. 

Andreas Christensen ventes at fortsætte sin karriere i spanske Barcelona, klubben har dog endnu ikke officielt præsenteret tilgangen af danskeren.

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0