

Hugo Ekitike ser ud til at glippe VM.
Den franske angriber blev båret fra banen med en skade under Liverpools 0-2-nederlag til PSG tirsdag aften, og nu forlyder det, at der er tale om en overrevet akillessene.
Det er L'Equipe, der erfarer, at det helt konkret er Ekitikes højre akillessene, der er revet over, og at den 23-årige Liverpool-spiller derfor står over for en skadespause på hele ni måneder.
Der var bestemt heller ikke optimisme at spore hos Arne Slot, da han lod sig interviewe om Ekitikes situation kort efter slutfløjt tirsdag aften.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hugo Ekitikes situation ser meget alvorlig ud, men det er svært at sige, hvor slemt det er, sagde Arne Slot ifølge BBC og fortsatte.
- Lad os se. Det ser ikke godt ud, det er klart. Jeg så ham ikke i pausen, og efter kampen var han allerede taget hjem. Jeg har ikke talt med ham endnu, lød det.
Hugo Ekitike har kontrakt i Liverpool til 2031.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Liverpool
Premier League
Frankrig


































