2023-03-22 13:50:13

Arsenal-angriber har valgt Danmark: Jeg havde andre muligheder

Mika Biereth har valgt at tørne ud for det danske U21-landshold. Arsenal-danskeren havde dog mulighed for at spille for flere andre landshold, men Biereths forhold til sin far havde en stor betydning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U-21 - 1. runde

FT

UKR

3 - 2

DAN

Det danske U21-landshold er i denne tid samlet, hvor en engelskfødt spiller er blandt landstræner Steffen Højers udvalgte.

Mika Biereth er nemlig med for første gang, og selv om han er født i London, er han dog spilleberettiget for Danmark grundet sin far, som er født i den danske andedam.

Onsdag havde danske medier, heriblandt bold.dk, så muligheden for at tale med den unge angriber for at høre nærmere om valget af Danmark.

- Min far er halvt dansk og halvt tysk, og min mor er bosnisk. Så jeg har haft et lille mix af lande.

- Jeg besluttede mig så for at spille for Danmark sidste sommer, hvor jeg havde et par samlinger med U19-landsholdet, og nu er jeg så her i Tyrkiet med U21-landsholdet.

Hvorfor valgte du så Danmark?

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Arsenal-angriber har valgt Danmark: Jeg havde andre muligheder
Foto: Arsenal

- Jeg tror, at det har noget at gøre med mit forhold til min far. Det var jo ham, som fik mig til at starte til fodbold i første omgang. Så det handler nok om at gøre ham og den side af familien stolt.

- Men for mig var det ikke sådan, at jeg ville spille for Bosnien, Tyskland eller England. Jeg blev ikke draget hen imod dem. Så jeg føler, at jeg har taget den rigtige beslutning nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvis man skulle tro, at Biereth lige pludselig kunne finde på at komme på andre tanker i forhold til landsholdsregi, så behøver man ikke at være nervøs. 

- Der er ingen chance for, at jeg ændrer det. Det er min endelige beslutning.

- Jeg er meget glad for at være her med U21-landsholdet, og så håber jeg på mere i fremtiden, slår Mika Biereth fast.

20-årige Mika Biereth kan få sin uofficielle debut for det danske U21-landshold på fredag, hvor de tørner sammen med Ukraine.

Han har tidligere spillet fem kampe for U19-landsholdet, hvor han har leveret to scoringer.

Den unge angriber er ejet af Arsenal, men han er i denne sæson udlejet til RKC Waalwijk.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U-21 - 1. runde

FT

UKR

3 - 2

DAN

11 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce