2025-06-25 10:42:35

Arsenal byder på Nørgaard

De engelske vicemestre fra Arsenal er klar til at hente Christian Nørgaard til klubben, Brentford tøver med at slippe sin anfører.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ACM

6 - 6

ARS

Den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard kan stå foran et opsigtsvækkende og stort klubskifte denne sommer.

De engelske vicemestre fra Arsenal er således klar til at hente ham til klubben som en vigtig og central brik til den kommende sæson, hvor målet er at vippe Liverpool af tronen som mesterhold.

Har sendt et bud
Arsenal har, ifølge Bolds oplysninger, allerede sendt et bud til Brentford på Christian Nørgaard i håbet om, at parterne snarest kan opnå enighed om en aftale.

Som Bold forstår det, er der tale om et stort millionbud, når man taler om en 31-årige spiller uden det store videresalgspotentiale.

Det er i hvert fald et klart signal om, at Arsenal virkelig gerne ser Christian Nørgaard som ny mand i klubben.

Meldingerne fra Brentford er i første omgang ikke særlig positive. Efter man har mistet cheftræner Thomas Frank, er viljen ikke stor til også at slippe holdets anfører, Christian Nørgaard, der samtidig er en vital stemme i omklædningsrummet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Arsenal byder på Nørgaard
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Det vil være to vigtige brikker i et ellers solidt fundament, der pludselig er væk.

Det kan måske virke overraskende, at Arsenal pludselig har kastet sin kærlighed på Christian Nørgaard, men hans præstationer som det centrale omdrejningspunkt for Brentford på midtbanen i Premier League har imponeret Mikel Arteta.

Christian Nørgaard har tilmed haft sin hidtil bedste sæson i Premier League, hvor han har stor andel i, at Brentford sluttede på tiendepladsen.

Det er planen, at Arsenal skal opruste massivt på den centrale midtbane, hvor en mulig tilgang af Christian Nørgaard ikke ændrer på, at Martin Zubimendi også er et brandvarmt navn hos The Gunners. Det er kun et spørgsmål om kort tid, før den aftale bliver officiel.

Forlængede i marts
Christian Nørgaard forlængede ellers i slutningen af marts sin kontrakt med Brentford frem til sommeren 2027.

Det skete på trods af, at der var massiv interesse for den 31-årige midtbanespiller. Det var blandt andet fra klubber i Champions League, hvor Benfica var en af de varme bejlere.

Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix.

Christian Nørgaard prioriterede at blive boende med familien i London og derfor blev aftalen med Brentford forlænget på et tidspunkt, hvor det også så ud til, at Thomas Frank skulle fortsætte i klubben.

Nu er der opstået en enestående mulighed for Christian Nørgaard, der kan blive boende med familien i London, hvis Brentford-lejren vil acceptere det bud, som Arsenal har lagt for ham.

Bolden ligger på Brentfords banehalvdel. Det er udelukkende dem, der kan vælge at give grønt lys til Christian Nørgaard, så han får en stor chance mod slutningen af karrieren.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Ender det med et endegyldigt nej, risikerer Brentford også at få en utilfreds spiller i de kommende to sæsoner, som aftalen løber for Christian Nørgaard. 

Du kan i øvrigt lytte til en aktuel podcast med Christian Nørgaard i Bold+, hvor han fortæller om sin karriere og den svære vej til toppen.

Lyt til hele podcasten med Bold+ herunder. Du kan lige nu få tre måneder for bare 49 kr.

Oplever du problemer med at afspille episoden, selvom du er Bold+ abonnent? Prøv at logge ud og derefter ind på din bruger igen – så burde det virke.

Podcast Cover

Nørgaard blev afhængig: 'Jeg skal have hjælp'

Bold i bakspejlet | Afsnit 1

🎧 Lyt eksklusivt med et Bold+ abonnement.

Læs mere
-40:18

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ACM

6 - 6

ARS

Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce