



Arsenal fortsatte lørdag aften den perfekte sæsonstart med en 2-0-sejr ude mod Sunderland i Premier League.
Men udfaldet kunne være endt anderledes.
Ved stillingen 0-0 blev Sunderland tildelt et straffespark, da Ezri Konza rev hjemmeholdets Dan Ballard ned i Arsenals felt.
De to havde godt fat i hinanden, men det endte med et straffespark, som David Raya efterfølgende reddede for gæsterne.
Arsenal-træner Mikel Arteta var efter slutfløjt rasende over straffesparket til Sunderland.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er uacceptabelt på det her niveau. Det her kan ændre en hel sæsons forløb. Det kan ændre mesterskaber. Det er uacceptabelt.
- Da jeg så den live, sagde jeg: ’Det er ikke muligt, at det på det her niveau kan blive til et straffespark’, så jeg har set den ti gange efterfølgende. Det er et judo-rul.
- Jeg har været i fodbold i 27-28 år, og det er under ingen omstændigheder et straffespark – ikke i nogen kamp, i nogen kontekst, i nogen liga, udtalte Arteta til TNT.
Bruno Guimarães og Bukayo Saka stod for Arsenals to scoringer.
Arsenal er nu på 12 point efter fire spillerunder i Premier League.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Sunderland
Arsenal
Premier League























