4,3 millioner danske kroner om ugen.
Det er, hvad den norske bomber Erling Haaland kan komme til at tjene, hvis han accepterer det kontrakttilbud, som Manchester City ifølge The Sun er parate til at lægge på bordet.
The Sun erfarer, at City vil forsøge at forhindre enhver form for interesse fra Real Madrid ved at gøre Haaland til Premier Leagues bedst betalte spiller med en løn på svimlende 500.000 pund om ugen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I danske kroner/øre svarer det til cirka 4,3 millioner, og det er altså mere end rigeligt til at sende den 22-årige nordmand forbi holdkammeraten Kevin De Bruyne og Manchester United-keeperen David De Gea på listen over de bedst betalte spillere i England.
Erling Haalands nuværende kontrakt løber til sommeren 2027, og ifølge The Sun vil kontraktforlængelsen kun lyde på yderligere et år, hvilket vil sige, at den ny aftale vil strække sig til sommeren 2028.