Raphael Varane spillede sin sidste kamp for det franske landshold i VM-finalen sidste år.
Forsvarsspilleren er kun 29 år gammel, så de fleste havde nok regnet med at se ham repræsentere Les Bleus, som minimum ved EM i Tyskland i 2024.
Men sådan bliver det ikke, og måske bliver det normen i fremtiden, at fodboldspillere stopper på landsholdet før de bliver 30. Det frygter Varane i hvert fald.
- Kalenderen er allerede mere en proppet med kampe. Spillerne er overbelastede, og det vil kun blive værre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er bange for at vi vil se spillere have meget kortere karriere, og at flere spillere vil opgive landskampene tidligt - både af fysiske og mentale årsager.
- Det vi forlanger af spillerne i dag er langt over vores grænser, fortæller United-spilleren til GQ Magazine.
Varane har denne sæson spillet 27 kampe for United, men har misset flere på grund af skader.