- Det er ikke nogen joke, venner. Vi venter på et svar.
Ashton United FC har sendt et officielt lejetilbud til Manchester City omkring klubbens norske angriber Erling Haaland.
Det fremgår på klubbens twitterprofil, hvor det, som ovenstående citat viser, understreges, at der er ikke er tale om en spøg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ashton United FC, der har sin daglige gang i den syvende bedste fodboldrække i England, oplyser, at klubben ønsker at leje Haaland i 28 dage under VM-slutrunden.
Klubben linker desuden til en længere, officiel meddelelse på sin hjemmeside, men grundet massiv interesse for nyheden er hjemmesiden midlertidigt ude af drift.
Norge kvalificerede sig ikke i VM, og derfor har Erling Haaland udsigt til en periode med ferie, mens slutrunden afvikles.
— Ashton United FC (@AshtonUnitedFC) November 14, 2022