Benjamin Mendy, som er blevet frifundet fra alle voldtægtsanklager imod ham, har haft sagsøgt Manchester City for 98 millioner kroner.
Franskmanden har hevet Premier League-giganten i retten, fordi han mente, at de skyldte ham en masse lønkroner.
Og nu har han fået ret.
Det skriver The Telegraph.
Mediet skriver, at en engelsk domstol onsdag har afgjort, at Manchester City skal udbetale en del af Benjamin Mendys løn fra perioden september 2021 til sommeren 2023.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sagen handler om, at den franske fodboldspiller har hævdet, at den engelske storklub havde givet tilsagn om, at klubben ville udbetale hans løn, hvis han blev frifundet for de voldtægter og seksuelle overgreb, han var sigtet for.
Det blev han i 2023, hvorfor han efterfølgende sagsøgte City for 98 millioner kroner.
Og nu har retten altså givet den 30-årige medhold og beordret Manchester City til at udbetale - ikke 98 millioner kroner - men godt 73 millioner kroner.
Benjamin Mendy skiftede til Manchester City i 2017 og nåede at spille 75 kampe.
Den 30-årige spiller for nuværende i franske Lorient.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lorient
Manchester City
Premier League



































