2022-07-23 20:38:17

Conte om Nagelsmanns flirt med Kane: Respektløst

Tottenham-manager forstår ikke meget af, hvorfor Julian Nagelsmann har talt om Harry Kane i medierne. Det er respektløst, mener den italienske manager. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han ville sikkert også score en masse mål i Bundesligaen. Jeg kender ikke den præcise pris, men det ville blive svært for os at hente ham. Vi må se, hvad der sker i fremtiden. 

Således lød ordene blandt andet, da Bayern München-træner Julian Nagelsmann satte lidt ord på Harry Kane. 

De kommentarer blev Antonio Conte lørdag forholdt, og Tottenham-manageren forstod ikke helt Nagelsmanns fremgangsmåde. 

- Jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke har hørt om det. Som træner kommenterer jeg ikke på andre hold, udtalte Conte ifølge Sky Sports på et pressemøde og fortsatte:  

- Situationen i Tottenham er meget klar. Harry Kane er en del af vores projekt. Han er en meget vigtig del af projektet, så det er bare rygter. 

- Jeg kan ikke lide at snakke om spillere fra andre klubber. Hvis jeg vil tale om en spiller, så taler jeg med klubben, jeg går ikke gennem medierne. 

- Jeg synes, det er en smule respektløst over for andre klubber. Det er min tilgang, sådan griber jeg tingene an, afslutter Conte. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Harry Kane var sidste sommer rygtet væk fra Tottenham, men et skifte blev aldrig en realitet. Den engelske landsholdsangriber har kontrakt med London-klubben frem til sommeren 2024. 

Bayern München har denne sommer solgt Robert Lewandowski til Barcelona, derfor er den tyske storklub muligvis på udkig efter en ny angriber. 

Lørdag aften har den franske avis L’Équipe skrevet, at Bayern er tæt på at lande en aftale med den 17-årige angriber Mathys Tel, det kan du læse mere om her.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0