2022-10-01 20:23:50

Costa fik debut da West Ham slog Wolves

Debutant Diego Costa fik cirka en halv time på banen for Wolverhampton i 0-2-nederlaget til West Ham i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

WHU

2 - 0

WOL

29'
1 0
Gianluca Scamacca
Mål
54'
2 0
Jarrod Bowen
Mål

West Ham har fået en katastrofal start på sæsonen i Premier League. London-klubben har kun formået at vinde én ud af syv opgør, og lørdag skulle David Moyes' tropper så forsøge at hente den anden sejr.

Inden opgøret lå West Ham på 18.pladsen med fire point og en plads over dem lå Wolves med seks point.

Den italienske angriber Gianluca Scamacca var med fra start, og efter 17 minutter blev han farlig, da han kom først på en ripost, men kuglen gik forbi stolpen.

Efter 29 minutter kom angriberen dog på tavlen, da han fra kanten af feltet flugtede kuglen flot forbi Jose Sa.

Et par minutter før målet havde Pedro Neto forladt banen med en skade, og Adama Traore afløste ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Costa fik debut da West Ham slog Wolves
Foto: Ian Kington/AFP/Ritzau Scanpix

I anden halvleg kom West ham yderligere foran på mål af Jarrod Bowen. Kuglen havnede for fødderne af englænderen inde i feltet, og så gjorde han det til 2-0.

Med en halv time tilbage af opgøret blev den 33-årige angriber Diego Costa indskiftet til sin debut for Wolves, og den tidligere Chelsea-angriber blev farlig efter få minutter på banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et indlæg fra Traore fandt Costa inde i feltet, men spanieren headede forbi målrammen.

I det 73. minut var Costa igen indblandet. Denne gang sendte han en flad bold i fødderne på Daniel Podence, som sparkede bolden i mål.

Men offside.

Udeholdet pressede på til sidst i opgøret, men West Ham-defensiven holdt stand, og dermed kunne værterne juble over den anden sejr i Premier League siden sæsonstart. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

WHU

2 - 0

WOL

29'
1 0
Gianluca Scamacca
Mål
54'
2 0
Jarrod Bowen
Mål

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0