Enzo Fernandez undskylder.
Under Copa America-fejringen sendte Argentina- og Chelsea-stjernen live på sin Instagram, da argentinerne festede og sang i holdets bus.
Det skal man som sådan ikke undskylde for, men problemet er, at Enzo her ses og høres starte en sang om det franske landshold med racistiske undertoner.
Artiklen fortsætter efter billedet

På samme Instagram har Enzo Fernandez nu selv været ude og reagere, efter han i den grad er blevet kritiseret for den upassende sang.
- Jeg vil gerne undskylde for en video, jeg postede på min Instagram under vores fejring med landsholdet. Sangen indeholder meget stødende sprog, og der er absolut ingen undskyldning for disse ord.
- Jeg står imod alle former for diskrimination og undskylder for at være blevet fanget i et moment af eufori under vores Copa America-fejring.
- Videoen, momentet og ordene afspejler ikke min tro eller karakter. Jeg er virkelig ked af det, lyder det fra Enzo Fernandez i en story på Instagram.
Hvilke konsekvenser sangen får for Chelsea-profilen er endnu ukendt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Premier League
Argentina
Frankrig
































