2024-06-09 14:01:29

Eriksen modstår fristelsen: Aldrig Saudi-Arabien

Flere saudiarabiske klubber er blevet kædet sammen med Christian Eriksen, men i et interview med Bold smækker den danske stjerne døren i. Han forstår dog godt, at nogle kan falde for fristelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i landsholdslejren
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

- I min alder skal man være åben for alt. Du taler om utrolige mængder af penge i det, der kan være afslutningen på min karriere. Nogle gange skal man tænke over det.

- Hvis jeg spiller der i to år, vil jeg kunne tjene utroligt mange penge. Før det skulle jeg spille fodbold i 15 år.

Sådan sagde 32-årige Kevin De Bruyne for nylig omkring muligheden for et lukrativt skifte til Saudi-Arabien, hvor den belgiske Manchester City-profil menes at stå højt på ønskelisten denne sommer.

Mange store navne er rejst til ørkenstaten med astronomiske kontrakter i de seneste år, og i vinter blev Christian Eriksen også rygtet til Saudi-Arabien.

Eriksen, der ligeledes er 32 år og ikke ligefrem vælter sig i spilletid i Manchester United, har dog ikke brug for at tænke ret meget, når snakken falder på et potentielt skifte til Saudi-Arabien.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Eriksen modstår fristelsen: Aldrig Saudi-Arabien
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Jeg har aldrig fået tilbud, og jeg har sørget for, at det aldrig er blevet opsøgt. Hvis min agent har sagt noget, har jeg altid sagt, at jeg ikke engang vil vide, hvad det er, for det er ikke noget, der interesserer mig, siger Eriksen til Bold.

Så du kan heller ikke se det ske i fremtiden?

- Nej, svarer Eriksen kontant.

- Jeg kan da godt se, at det kan være svært at sige nej, og det har vi også snakket om før - også i klubben for den sags skyld.

- Jeg forstår godt, at det kan være rigtig svært at sige nej, hvis man ser, hvor mange penge der er indblandet, men jeg prøver bare at undgå det helt, så jeg slet ikke får at vide, hvor meget det kunne være.

- Jeg skal ikke derned, understreger Christian Eriksen.

I et interview med Bold fortalte den tidligere AaB-keeper Jacob Rinne for et års tid siden, at han cirka ottedoblede sin løn ved at skifte Aalborg ud med Saudi-Arabien.

Christian Eriksen har stadig et enkelt år tilbage af sin kontrakt i Manchester United, hvor det i den forgangne sæson blev til godt og vel 1100 minutters Premier League-fodbold fordelt på 22 kampe.

Foto: Hannah Mckay

Lørdag spillede Eriksen den sidste halve time i Danmarks EM-generalprøve, der endte med en 3-1-sejr over Norge.

16. juni går det løs ved EM, hvor Danmark åbner mod Slovenien.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Annonce

54 kommentarer

Se kommentarer
Annonce