En Leeds-fan har fået en fængselsstraf efter en situation med Newcastles cheftræner, Eddie Howe.
I en kamp mellem de to engelske mandskaber på Leeds hjemmebane, Elland Road, den 13. maj i år løb fanen ind på banen og tog fat i Howes venstre skulder, hvorefter han så konfronterede ham verbalt.
Tilhængeren blev efterfølgende eskorteret fra banen, og han fik efterfølgende et ban for livet af Leeds.
Nu har overfaldsmanden tilstået, og der er faldet en dom på en 12 ugers fængselsstraf, samt et seks års ban fra alt fodbold. Det skriver Sky Sports.
Politiinspektør Richard Close, der har stået for efterforskningen, kommenterer efterfølgende til Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kriminel opførsel af denne slags er fuldstændigt uacceptabelt, især når det går ud over klubbens stab eller spillere til store sportsbegivenheder, selv som denne. Jeg ved at fans af sport, uanset hvilken klub, du tilhører, ville gå sammen med os i at fordømme den slags opførsel.
Kampen blev spillet i sidste sæson, og efter den kamp blev Eddie Howe spurgt ind til situationen af BT Sport.
- Jeg kan ikke gentage, hvad han sagde, men det får dig til at tænke: Hvad nu hvis?
- Det var personligt for mig. Jeg kan ikke huske, om han skubbede mig eller ej, det var sådan en underlig situation. Øjeblikke som disse får dig til at tænke, fortalte Eddie Howe efter kampen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Newcastle
Leeds
Premier League





































