2022-09-28 14:42:54

FCM, Brøndby, FCN og Malmö jagtede Marcondes: Jeg var åben

Emiliano Marcondes var åben for et skifte i sommer, hvor en lang række klubber jagtede danskeren, men nu er han glad for at være blevet i Bournemouth.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 24. runde

FT

MAL

0 - 0

HAM

FC Midtjylland, Brøndby, FC Nordsjælland og Malmö FF.

Det er de konkrete klubber, som ifølge The Athletic viste interesse for Emiliano Marcondes i sommerens transfervindue, og derudover menes klubber fra England, Tyrkiet, Belgien og Tjekkiet også at have været på banen.

Marcondes havde ikke udsigt til spilletid under Scott Parker i Bournemouth og kiggede sig derfor om efter noget andet.

- Jeg var åben for at se, hvad der var derude, for Parker ville ikke rigtig kigge min vej. Jeg ville gerne blive, men hvis han ikke rigtig ville bruge mig, hvilket han sagde til mig og også i pressen, ville jeg selvfølgelig kigge efter andre muligheder.

- Men jeg er glad for, at det ikke gik igennem, og at jeg blev her, siger Marcondes i et interview med The Athletic.

I slutningen af august blev Scott Parker afskediget efter et 0-9-nederlag til Liverpool.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -FCM, Brøndby, FCN og Malmö jagtede Marcondes: Jeg var åben
Foto: AFC Bournemouth

- Da Parker blev fyret, så jeg det som en ny udfordring, og nu kan jeg virkelig forsøge at komme ind på holdet med enten en ny manager eller Gary O'Neil (midlertidig manager, red.), der gør et fantastisk arbejde.

- Når man ikke får mulighederne, dræner det dig, men det gav mig troen på, at jeg kan gøre en forskel på dette hold, at jeg ville blive set med nye øjne, og at jeg vidste, at klubben gerne ville have mig til at blive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg føler en ny energi til at være en del af Bournemouths Premier League-rejse. Jeg føler, jeg kan gøre en forskel og også hjælpe holdet i den rigtige retning – først og fremmest til at blive i Premier League, men også til at komme længere op i tabellen, siger Marcondes.

27-årige Emiliano Marcondes har kontrakt til 2024 i Bournemouth, som han skiftede til fra Brentford i sommeren 2021.

Danskeren har endnu ikke fået Premier League-minutter siden Liverpool-kampen, hvor han fik de sidste otte på banen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 24. runde

FT

MAL

0 - 0

HAM

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0