2022-11-05 17:57:48

Flot Billing-mål var ikke nok i vildt Leeds-comeback

Philip Billing scorede et flot mål, da Bournemouth lørdag eftermiddag smed en sikker 3-1-føring og endte med at tabe 3-4 til Leeds i den engelske Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

LEE

4 - 3

BOU

3'
10
Rodrigo
Mål på straffe
7'
11
Marcus Tavernier
Mål
19'
12
Philip Billing
Mål
48'
13
Dominic Solanke
Mål
60'
23
Sam Greenwood
Mål
68'
33
Liam Cooper
Mål
84'
43
Crysencio Summerville
Mål

Der var lørdag dømt danskeropgør i den bedste engelske række, da Leeds tog imod Bournemouth.

Rasmus Nissen Kristensen startede på backen for hjemmeholdet, hvorimod Philip Billing indledte opgøret på Bournemouth-midtbanen.

Det var gæsterne fra Leeds, der lagde bedst fra land, og allerede efter halvandet minuts spil blev man tildelt et straffespark, da Crysencio Summerville blev nedlagt i feltet.

Det tog Rodrigo sig usvigeligt sikkert af, da han satte den ind i venstre side af målet til en Leeds-føring.

Det rystede dog ikke Bournemouth-mandskabet synderligt, og allerede fem minutter efter reducerede man, da Marcus Tavernier stod godt placeret bagerst i feltet, hvor han modtog et indlæg og satte den fladt i kassen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Flot Billing-mål var ikke nok i vildt Leeds-comeback
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Gæsterne fortsatte herefter med at se farlige ud, og et kvarter efter kom føringsmålet.

Danske Philip Billing stod flot placeret på kanten af feltet, hvor han samlede en aflevering op og bragede den op i hjørnet. Flot mål af danskeren.

Dermed kunne Bournemouthgå til pause med en 2-1-føring.

En føring, der blev udbygget kort efter pausen, da Tavernier slog kontra på kanten, hvorefter han sendte den ind til Dominic Solanke, der flot sendte den i kassen bagom støttebenet. Bournemouth var dermed foran 3-1.

Leeds satte sig herefter på opgøret, og efter en times spil kom reduceringen, da Sam Greenwod samlede en løs bold op på kanten af feltet og krøllede den flot ind i hjørnet.

Jagten var dermed sat ind, og allerede otte minutter efter kom udligningen.

Greenwood sendte et flot hjørnespark ind på bagerste stolpe, hvor skotske Liam Cooper stod placeret og headede den i kassen til 3-3.

Man skulle herefter tro, at Leeds ville trække håndbremsen lidt, men det flotte spil fortsatte, og fem minutter før tid kom den store forløsning.

Wilfried Gnonto sendte en flot stikning i dybden til Summerville, der stensikkert sparkede en 4-3-sejr hjem til Leeds.

Hjemmeholdet rykker dermed op på 12. pladsen i Premier League med 15 point efter 13 spillerunder.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

LEE

4 - 3

BOU

3'
10
Rodrigo
Mål på straffe
7'
11
Marcus Tavernier
Mål
19'
12
Philip Billing
Mål
48'
13
Dominic Solanke
Mål
60'
23
Sam Greenwood
Mål
68'
33
Liam Cooper
Mål
84'
43
Crysencio Summerville
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce