Thomas Frank og Brenford står lørdag eftermiddag overfor en svær opgave, når de møder Manchester City på Etihad Stadium.
Frank og co. skal blandt andet op imod Erling Haaland, som indtil videre har scoret 18 Premier League-mål på bare 12 kampe.
Og den danske cheftræner fortæller da også, at det bliver en stor opgave at stoppe ham og resten af City-offensiven.
- Han er en målmaskine, der kommer til at slå rekorder fremover. Han har allerede gjort det, og han vil fortsætte med det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han spiller for et hold, der nok giver ham de bedste muligheder for at score mål. De giver ham gode muligheder med indlæg og afleveringer.
- Det handler om at prøve at stoppe kilden til afleveringerne. Det er ikke første gang, der er nogen, der prøver at holde Kevin De Bruyne stille, men han ser altid ud til at finde en løsning alligevel, siger danskeren ifølge klubbens egen hjemmeside.
Kampen sparkes i gang klokken 13:30 lørdag eftermiddag.