2021-10-12 15:01:48

Frank rygtet til United og Arsenal: Meget sødt

Thomas Frank smiler af rygterne, der har sat ham i forbindelse med Manchester United og Arsenal. Det er meget sødt, siger Brentford-træneren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske Thomas Frank har stor succes med Premier League-oprykkerne Brentford, der trods ligaens mindste budget ligger på en øjeblikkelig syvendeplads.

For nylig er Frank i den engelske presse blevet sat i forbindelse med Manchester United og Arsenal, men de rygter tager hovedpersonen med et gran salt.

Han stortrives i Brentford og virker ikke til at lukke døren for en mulig forlængelse i London-klubben.

- Ét: Jeg har en kontrakt til 2023. To: Jeg er sindssygt glad for at være i Brentford. En klub, som betyder rigtig meget for mig, og hvor jeg har haft fantastiske stunder. Jeg nyder samarbejdet med vores sportschefer, ejere, spillere, stab og fans.

- Det er jo klubben, som må komme til mig, men nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg ved, vi har en gensidig respekt og et godt forhold til hinanden på det, siger Thomas Frank med henvisning til en mulig forlængelse i Brentford.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Frank rygtet til United og Arsenal: Meget sødt
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Danskeren kommenterer også på rygterne, som han godt forstår, at han bliver spurgt til.

- Det andet er rygter. Altså jeg forstår det godt, men... Arsenal og United. Var det ikke sådan, det var? Det synes jeg, jeg læste på et eller andet tidspunkt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er da meget sødt, men en ting er rygter, og noget andet er, hvis de reelt set ville kontakte mig. Så må vi tage den derfra, siger Thomas Frank med et smil.

Brentford møder i den kommende weekend topholdet Chelsea.

26 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0