Hollandske Cody Gakpo har været en af VM's største stjerner indtil videre.
PSV-spilleren har imponeret for Holland, hvor han har fundet vej til nettet tre gange.
Under VM er Cody Gakpo blevet sat i forbindelse med flere klubber, men især Manchester Uniteds navn dukker op mange gange.
Cody Gakpo fortæller dog, at han ikke har hørt fra den engelske storklub, endnu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lige nu venter jeg bare. Jeg har ikke hørt fra Manchester United endnu. Når de kommer, så skal jeg nok tænke over det. Jeg søger Guds hjælp i sådanne situationer.
- Jeg tænkte også på Manchester United i sommer, men der skete ikke noget. Så kom Leeds på banen, og så overvejede jeg, om jeg skulle tage dertil, fortæller Cody Gakpo i et interview med hollandske NRC.
Gakpo var meget tæt på et skifte til Leeds i sommer, men skiftet faldt igennem i 11. time.