




Nottingham Forest tog søndag eftermiddag tre særdeles vigtige point i bunden af Premier League.
På hjemmebane sørgede Morgan Gibbs-White nærmest ene og alene for, at Forest gik fra 0-1 til 4-1 mod Burnley.
Midtbanestjernen stod for tre af de fire Forest-scoringer og leverede dermed et hattrick.
Resultatet betyder, at Nottingham Forest nu har fem point ned til Tottenham under stregen.
Burnleys mission om at overleve ser til gengæld meget svær ud.
Der er lige nu 12 point op til West Ham over stregen, som endda har en kamp i hånden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det startede ellers godt for Burnley, da Zian Flemming kort før pausen sendte gæsterne i front.
Men i anden halvleg gik Gibbs-White mål-amok.
Efter en times spil snuppede han bolden inde i Burnley-feltet og udplacerede nemt Martin Dubravka i Burnley-målet.
Kort efter sendte han værterne i front, da han hamrede bolden i nettet på sin førsteberøring.
Gibbs-White fuldendte sit hattrick otte minutter efter, da han med et flot hovedstød gjorde det til 3-1.
I kampens tillægstid gjorde Igor Jesus det til slutresultatet 4-1.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Burnley
Nottingham Forest
Premier League


































