

Søndag aften fik Tottenham endnu engang slået fast, at Manchester City ikke har meget at komme efter på Tottenham Hotspur Stadium.
Her blev Pep Guardiolas tropper sendt hjem med et 1-0-nederlag af Tottenham, på et mål af Harry Kane, som blev sat op af Pierre-Emile Højbjerg.
Harry Kane blev med kampens enlige mål både matchvinder og Tottenhams mest scorende spiller nogensinde.
Det bad Sky Sports ham om at sætte et par ord på efter kampen.
- Det er svært at sætte ord på, og jeg er så glad for, at det endte med at ske i en sejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi arbejdede så hårdt for at holde buret rent. Det var specielt at slå rekorden foran fansene. Der har været så meget snak om det i de sidste par uger, så at gøre det i så stor en kamp er endnu mere specielt.
- Det er en fremragende følelse. Da jeg startede med at spille fast, havde jeg ikke engang forestilling til at at score 200 Premier League-mål, og jeg har nogle år tilbage endnu, så forhåbentlig er der mere at komme efter.
- Jimmy Greaves [den tidligere rekordindehaver, red.] er en fuldkommen helt, han er en af de bedste angribere, der har været, så at være i den samtale er specielt. Og at overtage hans rekord er et kæmpe øjeblik for mig.
29-årige Harry Kane har haft sin fodboldopvækst i Tottenham, og han har kun forladt klubben for at tage på lejeophold i blandt andre Millwall, Leicester og Norwich.