Kun med Bold+
Det er dog ikke kun straffesparksskytterne man bør have styr på. Også klubbernes frisparkskytter kan være gode at kende. Det skifter dog noget mere, hvem der sparker klubbernes frispark, da det også afhænger af, hvor på banen frisparket er begået, og hvor langt væk fra mål det er. Jeg har dog alligevel kommet med mit bedste bud på holdets primære frisparksskytte.
Der er dog alligevel langt imellem målene direkte på frispark. Der blev således kun scoret 18 gange direkte på frispark i sidste sæson sammenholdt med 77 straffesparksscoringer. De to eneste spillere der formåede at score mere end én gang på frispark i sæsonen var Liverpools Dominik Szoboszlai (4 mål) og Leeds’ Anton Stach (3 mål).
Tvivl om flere klubbers straffesparksskytte
For straffesparkstagernes vedkommende er der flere klubber, der formentlig vil have en ny 1. sparker i denne sæson, da deres normale straffesparksskytte har forladt klubben. Jeg kommer neden for med mit bedste bud på, hvem der står med det store ansvar, når sæsonen starter. Tallene i parentes angiver, hvor mange mål de pågældende spillere scorede på straffespark i sidste sæson i ordinær spilletid på tværs af alle tællende turneringer.
Nederst følger den komplette oversigt over alle klubbernes straffesparks- og frisparksskytter.
Arsenal
Hos mestrene har Bukayo Saka gennem flere sæsoner vist sig som en pålidelig straffesparksskytte og mens mange vurderer, at Saka er førstesparker for Arsenal, så hælder jeg mere til, at Viktor Gyökeres (4/4) er marginalt foran Saka (2/2). Viktor Gyokeres sparkede således Arsenals to sidste straffespark i sæsonen og den ene af gangene med Saka på banen.
Aston Villa
Det ligner at Emiliano Buendia (1/2) skal sparke foran Ollie Watkins (0/1), men ingen af dem har rigtig imponeret fra pletten.
Bournemouth
I Bournemouth har den normale skytte Justin Kluivert (0/0) ikke fået chancen fra pletten på grund af skader i sidste sæson. I hans fravær viste både Tavernier (2/2) og Jr. Kroupi (2/2) sig utrolig effektive, men ansvaret bør igen ligge hos Kluivert der scorede 6 mål på 6 forsøg i 2024/25 sæsonen.
Brentford
Igor Thiago (8/9) er klar førsteskytte og det interessante bliver, hvem der sparker, hvis Thiago ikke er på banen. Bedste bud er Kevin Schade (0/1), der dog brændte hans eneste forsøg i seneste sæson.


Premier League