Xavi Simons har revet korsbåndet over.
Således lyder dommen, efter den hollandske midtbanespiller i weekend måtte bæres fra banen, da Spurs slog Wolves med 1-0.
Skaden betyder, at Simons misser VM, hvilket har ramt hollænderen hårdt.
Det fortæller han i et opslag på sin Instagram-profil.
- Man siger, at livet kan være grusomt, og i dag føles det sådan. Min sæson er kommet til en brat afslutning, og jeg prøver at bearbejde det. Ærligt talt er jeg knust. Intet af det giver mening.
- Det eneste, jeg har ønsket, er at kæmpe for mit hold, og nu er muligheden for det blevet revet væk fra mig... sammen med VM. At repræsentere mit land denne sommer... det er bare væk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det vil tage tid at finde fred med dette, men jeg vil fortsætte med at være den bedste holdkammerat, jeg kan være. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sammen vil vinde denne kamp.
- Jeg vil nu kæmpe, styret af tro, med styrke, med modstandsdygtighed, med overbevisning, mens jeg tæller dagene ned til, jeg er tilbage på banen.
- Vær tålmodige med mig. COYS (come on you Spurs, red.), skriver Xavi Simons på sin Instagram.
Xavi Simons har spillet 34 landskampe for Holland. Han kom til Spurs i sommer, og det er siden blevet til 41 kampe for London-klubben.
Han har tidligere spillet for PSV, PSG og RB Leipzig.

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe
Hattrick | Afsnit 72Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.
Læs mere
Tottenham
Premier League
Holland
































