José Mourinho har torsdag sendt en stor stikpille i Tottenhams retning.
Det skete på et UEFA-pressemøde forud for Europa League-finalen mellem Roma og Sevilla.
Her løftede Mourinho sløret for, at Tottenham er den eneste af hans tidligere klubber, som han ikke har følelser for.
- Jeg håber ikke, at mine ord bliver misforstået af Tottenham-fans, men det er den eneste klub, jeg ikke har et tæt bånd til.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Sandsynligvis fordi stadion var tomt i min tid på grund af covid-19, og fordi præsident Levy ikke lod mig spille finalen og vinde trofæet, siger Mourinho ifølge Evening Standard.
José Mourinho blev fyret i Tottenham bare seks dage før, at klubben skulle spille Carabao Cup-finale mod Manchester City.
Finalen, som City vandt med 1-0, blev spillet den 25. april i 2021.
Roma, hvor Mourinho står i spidsen for nu, spiller Europa League-finale imod Sevilla onsdag i næste uge.