2022-08-15 10:01:01

Koulibaly: Målet føltes fantastisk - remis gjorde ondt

Kalidou Koulibaly scorede i sin debut på Stamford Bridge, da det blev til 2-2 med Tottenham søndag, hvilket føltes fantastisk, selvom remisen til sidst gjorde ondt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chelsea har denne sommer sagt farvel til en masse forsvarsspillere, herunder danske Andreas Christensen, men én af dem, som klubben har hentet ind, er Kalidou Koulibaly fra Napoli, som søndag kom på tavlen for sin nye klub. 

Koulibaly flugtede således hjemmeholdet på 1-0 i første halvleg af lokalopgøret med Tottenham, og det føltes fantastisk, fortalte han efter kampen. 

- Det føltes fantastisk at score med mit andet skud på Stamford Bridge, det var virkelig smukt. Jeg regnede ikke med det, men jeg var virkelig glad for at gøre det foran vores tilhængere, sagde Koulibaly til klubbens hjemmeside og fortsatte. 

- Det var en fantastisk atmosfære, og da alle råbte mit navn, blev jeg virkelig glad, og jeg håber ikke, at det vil være den sidste gang, jeg vil også føle det her næste gang. 

På trods af glæden over målet var den stærke midterforsvarer dog ærgerlig over, at det ikke også kunne blive til tre point mod gæsterne fra Tottenham, som scorede dybt inde i overtiden til 2-2. 

- Det var meget hårdt at indkassere det mål i det sidste minut, det gjorde lidt ondt, men jeg synes, at vi havde en god kamp. Vi så det smukke ansigt af Chelsea, og det er det vigtigste, og vi må bare fortsætte efter den her uafgjorte kamp. 

31-årige Koulibaly er kommet til klubben denne sommer efter otte år i Napoli, hvor han er blevet udstyret med en fireårig kontrakt. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0