2022-08-06 21:41:14

Lampard om Godfrey: Tror det er et lille brud

Frank Lampard fortalte efter nederlaget til Chelsea, at Ben Godfreys skade i første halvleg nok er et mindre brud på hans ben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Everton tabte lørdag aften sæsonpremieren mod Chelsea med 0-1 hjemme på Goodison, men det var desværre ikke den eneste dårlige nyhed til hjemmeholdet. 

I første halvleg kom Ben Godfrey nemlig uheldigt til skade i en tackling af Kai Havertz, hvor det lignede, at englænderen fik fanget sin ankel under sin krop, og Frank Lampard kunne efter kampen berette, at benet nok havde fået et lille brud. 

- Det gjorde det svært. Ben fik sin skade, vi tror, at det er et lille brud på benet længere nede. Vi undersøger det, men det ser ud til, at han kommer til at være ude et stykke tid, sagde Lampard efter kampen ifølge BBC Sport. 

- Vi havde en smule af det samme sidste sæson uheldigvis. Vi er nødt til at komme igennem det, sagde han videre og fortsatte om Yerry Minas skade i anden halvleg. 

- Yerry har fået en ankelskade, vi ved ikke så meget om den endnu. Det er ikke muskelskader, det er usandsynlige skader, sluttede Lampard om de to skader i kampen. 

Everton skal næste gang møde Aston Villa, som også fik en skidt start på sæsonen med et 0-2-nederlag ude til oprykkerne fra Bournemouth. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0