2022-05-15 18:34:33

Leeds-boss efter remis: Presset er på Burnley

Leeds-manager Jesse Marsch mener, at det ene point mod Brighton sender presset over på Burnley i kampen mod nedrykning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Leeds sikrede sig søndag eftermiddag et uhyre vigtigt point, da holdet fik 1-1 hjemme mod Brighton i Premier League.

Pointet blev sikret i overtiden, og selvom manager Jesse Marsch havde håbet på en sejr, kan det ene point sagtens bruges, da det sender Leeds over nedrykningsstregen på bekostning af Burnley.

- Vores mål var at hente de tre point, men vi vidste også, at et enkelt point, mens Burnley ikke henter noget, vil sende presset over på dem, siger Marsch ifølge BBC.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Leeds-boss efter remis: Presset er på Burnley
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er en psykologisk kamp, vi befinder os i. Vi skal levere på vores højeste niveau i næste uge. Vi skal vise vores niveau fra starten af kampen. Det bliver hårdt, og vi får intet foræret.

- Vi har en tendens til at grave os selv ned i nogle huller, som vi skal komme ud af, men vi er klar og er forberedt på at give alt i den sidste kamp og se, om det rækker.

Burnley har et enkelt point op til Leeds og har to kampe tilbage mod Aston Villa og Newcastle, mens Leeds i sidste runde gæster Brentford.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0