2022-08-04 06:42:49

Leicester-ejer takker Schmeichel: En del af familien

Leicester-ejeren Aiyawatt Srivaddhanaprabha sender en stor tak til Kasper Schmeichel, der onsdag skiftede fra den engelske klub til franske Nice.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 11 sæsoner har Kasper Schmeichel valgt at forlade Leicester.

Onsdag faldt den danske landsholdskeepers skifte til Nice på plads, og derfor er han altså fortid i Leicester efter en lang periode i Premier League-klubben.

Schmeichel blev med tiden en nøglefigur i Leicester, der sender danskeren en stor tak for hans bidrag gennem årene.

Det sker på klubbens hjemmeside, hvor ejeren Aiyawatt Srivaddhanaprabha takker Schmeichel.

- Det er åbenlyst for alle, der har set Kasper spille, at han gav alt, hvad han havde, når han gik på banen og spillede for Leicester, siger han og fortsætter.

- Oplevelserne genne de seneste 11 år, som er delt mellem ham, klubben og fansene, betyder, at han for altid vil være en del af denne familie, lyder det fra Leicester-ejeren.

Kasper Schmeichel nåede næsten at spille 500 kampe for Leicester.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0