Sofyan Amrabat spillede et flot VM for Marokko, der nåede helt til semifinalen.
Det skabte interesse for Fiorentina-profilen, som havde flere prominente klubber efter sig under vinterens transfervindue.
Det afslører Nordin Amrabat, der er hans bror.
- Præsident Rocco Commisso sagde under VM, at han ikke ville sælge Sofyan, men jeg troede bare, han prøvede at få prisen i vejret.
- Der var meget interesse for Sofyan, og han ville kun forlade Fiorentina for en topklub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi modtog mange bud fra England, og de klubber var villige til at betale et stort transferbeløb.
- Manchester United meldte sig på banen de sidste to dage, men tilbuddet var en lejeaftale med en købsoption, hvilket Fiorentina ikke ville.
- Barcelona har finansielle problemer, og derfor havde de ikke råd til at have en købsoption med.
- Den tredje klub var Chelsea, siger han til Voetbal Primeur.
26-årige Amrabat er dermed stadigvæk i Fiorentina, hvor han har kontrakt til 2024.