Martin Jørgensen har til februar været fodboldekspert på Viaplay i 11 år, men nu er det snart slut.
Kontrakten med streamingtjenesten udløber til sommer, og den bliver ikke forlænget.
Det fortæller Martin Jørgensen til Bold.
- Det er Viaplays beslutning. Jeg vil gerne gerne have fortsat, men kontrakten udløber, og så valgte de ikke at forlænge den.
Martin Jørgensen, der blandt andet dækker Premier League på Viaplay, modtog beskeden i sidste uge.
- Jeg vil gerne have fortsat, fordi jeg er glad for det, jeg laver, og jeg har nogle gode kolleger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu har jeg gjort det i en del år, og jeg synes også, at det er godt, det vi går og laver.
- I og med min kontrakt udløber havde vi en samtale, og de vil gerne kigge på en anden holdsammensætning, forklarer den tidligere fodboldspiller.
Martin Jørgensen ved endnu ikke, hvad fremtiden efter sommer skal byde på, men han håber, at det kan blive indenfor TV-branchen.
Udover jobbet hos Viaplay er han også ansat på Idrætshøjskolen i Aarhus og har fodboldbureauet 'My Way Travel'.

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere
Premier League

























