Jorginho kan inden længe kalde sig Arsenal-spiller.
Det skriver The Athletic, som mener at vide, at Premier League-topholdet er nået til enighed med Chelsea omkring prisen for den italienske midtbanespiller.
Mediet beretter således, at Arsenal betaler 12 millioner pund - svarende til cirka 102 millioner danske kroner - for 31-årige Jorginho, der også meldes enig med The Gunners om de personlige anliggender.
Artiklen fortsætter efter billedet

Parterne er eftersigende nået til enighed om en kontrakt, der løber til sommeren 2024 med optionen for yderligere en sæson.
Næste skridt i transferen er ifølge The Athletic, at Jorginho skal forbi Arsenals træningsanlæg for at gennemgå et lægetjek.