Jude Bellingham er blandt de varmeste navne på transfermarkedet, og den unge englænder har været sat i forbindelse med et sommerskifte væk fra Dortmund.
Liverpool har tidligere været meldt meget interesseret i den engelske landsholdsspiller, men nu er der skidt nyt til Liverpool-fansene.
Bellingham har ingen frikøbsklausul i Dortmund, og samtidig skulle også Manchester City og Real Madrid være ude efter midtbanespilleren.
Derfor kan de meget vel ende i en budkrig om stortalentet, og her kan Liverpool komme til kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

Således lyder meldingen fra The Athletic, som nu udpeger mere købestærke klubber som City og Real Madrid som favoritter til at hente Bellingham.
Liverpool er dog ikke ude af kampen, men den engelske storklub kan blive presset på økonomien, hvis klubben ikke formår at kvalificere sig til Champions League i næste sæson.
19-årige Jude Bellingham har ifølge Transfermarkt kontrakt med Dortmund frem til sommeren 2025.