507 millioner? Nej tak.
Det er, hvad Brighton ifølge The Athletic har svaret Arsenal, efter The Gunners bød på holdets midtbaneprofil Moises Caicedo.
Mediet beretter, at Brighton har valgt at give Arsenal en blank afvisning, idet klubben som minimum ønsker at holde på 21-årige Caicedo frem til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Buddet fra Arsenal lød ifølge The Athletic på 60 millioner pund - svarende til cirka 507 millioner kroner - men det var altså ikke nok til at friste Roberto De Zerbi og co.
The Athletic skriver videre, at Arsenal opretholder interessen i Caicedo, og derfor skal det blive spændende at se, om London-klubben vender tilbage med et forbedret bud.