Joachim Andersen kan være på vej til et klubskifte fra en London-klub til en anden.
Der er i hvert fald bud efter den danske landsholdsprofil.
The Athletic skriver, at Fulham har budt 20 millioner pund for Joachim Andersen. Det svarer til 174 millioner kroner.
Crystal Palace vil have dobbelt så meget, men dialogen fortsætter mellem de to London-klubber, lyder det.
28-årige Joachim Andersen har tidligere spillet for Fulham på en lejeaftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forsvarsspilleren har været i Crystal Palace siden sommeren 2021. Han står noteret for 112 kampe for London-klubben.
Desuden kan landsholdsspilleren skrive 36 kampe for Danmark på sit CV.
For nylig kom det frem, at Joachim Andersen har hyret et stjernespækket agentfirma, og man kunne forestille sig, at det skyldes, at danskeren skal videre til en ny klub denne sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Fulham
Crystal Palace
Premier League

































