Khephren Thuram har i den seneste sæson leveret flere flotte præstationer for Nice i den franske Ligue 1, og det resulterede i en landsholdsudtagelse, hvor han gjorde brormand Marcus ved selskab for første gang.
Det har helt naturligt affødt en masse interesse, hvor både PSG og Frankfurt er blevet nævnt som mulige bejlere.
Men de bliver nu angiveligt udfordret af klubber som Liverpool, Manchester United og Newcastle, der alle vil forsøge at lokke franskmanden til Premier League til sommer. Det skriver RMC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

Midtbanemanden har spillet 28 kampe i indeværende sæson, hvor det er blevet til to mål og fire oplæg.
Han har kontrakt med Nice frem til sommeren 2025.