David Raya har de senere år været en stor profil for Brentford, den spanske målmand har været med på klubbens rejse op i Premier League.
De flotte præstationer er blevet bemærket i Spanien, hvor han er blevet belønnet med landsholdsudtagelser, men det er også blevet bemærket i England.
Tidligere har der været rygter om interesse fra Tottenham, Manchester United og Chelsea.
Raya har kontrakt med Brentford frem til sommeren 2024, og London-klubben skulle flere gange have forsøgt at forlænge aftalen, men det er ifølge det spanske medie Relevo blevet afvist.
Artiklen fortsætter efter billedet

Årsagen er, at den 27-årige målmand overvejer sine muligheder for at komme til en af de store klubber i England.
Hvis Brentford ønsker at tjene penge på et salg, kan det altså trække op til et salg til sommer.
David Raya har spillet i Brentford siden sommeren 2019, han er noteret for 143 kampe for klubben.