2025-10-27 10:58:17

Medie: Udskældt Lyon-ejer byder stort på Wolves

Den udskældte fodboldinvestor John Textor har ifølge The Athletic budt omkring 400 mio. pund for Wolverhampton.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

LIV

0 - 3

CRY

Den amerikanske forretningsmand John Textor, som tidligere ejede en minoritetsandel i Crystal Palace, forsøger at købe Wolverhampton fra den kinesiske ejer Fosun Group.

Det erfarer The Athletic. 

Ifølge det britiske medie har Textor afgivet et stort bud gennem investeringsbanken Moelis til en samlet værdi af omkring 400 mio. pund - cirka 550 mio. dollar. 

Tilbuddet består efter sigende af 200 mio. dollar i kontanter og yderligere 350 mio. dollar i aktier i Textors flerklubselskab Eagle Football Group (EFG), der blandt andet ejer Botafogo, Lyon og RWDM Brussels.

The Athletic skriver, at Textor ønsker at erstatte Crystal Palace med Wolves i sin klubportefølje som led i planerne om at børsnotere en ny version af EFG - Eagle 2.0 - i New York.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Medie: Udskældt Lyon-ejer byder stort på Wolves
Foto: Daniel Cole/Reuters/Ritzau Scanpix

Fosun, der har ejet Wolves siden 2016, skulle dog ikke være interesseret i at sælge hele klubben, men kun en mindre ejerandel. 

Derudover menes Fosun at ønske kontanter frem for aktier, hvilket ifølge The Athletic gør det usandsynligt, at buddet bliver accepteret.

Samtidig peger mediet på, at Textor i øjeblikket står midt i en række retssager og økonomiske konflikter i både Brasilien, USA, Belgien og England, som kan få betydning for hans mulighed for at udvide sit fodboldimperium.

Både Fosun og John Textor har ifølge The Athletic afvist at kommentere sagen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit

Hattrick | Afsnit 113

Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.

Læs mere
-9:29

Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

LIV

0 - 3

CRY

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce