Morten Hjulmand kommer ikke til at mangle bejlere til sommer.
Den danske landsholdsspiller forventes at forlade Sporting efter denne sæson, og de europæiske storklubber står angiveligt i kø for at sikre sig anføreren.
Og Hjulmand kan meget vel ende i engelsk fodbold.
Det store portugisiske medie A Bola skriver nu, at Manchester United er meget interesseret i Hjulmand. United skulle endda være favoritten til at hente danskeren.
Hjulmand har tidligere været sat i forbindelse med United, da hans tidligere træner Ruben Amorim stod i spidsen for De Røde Djævle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom portugiseren ikke længere har ansvaret på Old Trafford, er interessen i Hjulmand blevet holdt i live, da man ser ham som en vigtig forstærkning til midtbanen.
Hjulmand bliver i den forbindelse nævnt som afløser for Casemiro, som forlader Manchester United efter denne sæson.
A Bola skriver desuden, at Hjulmand har en frikøbsklausul på 80 millioner euro, som svarer til omkring 596 millioner kroner. Der er dog et 'men'.
Mediet oplyser også, at Sporting og Hjulmand skulle have en aftale om, at et bud imellem 40 og 50 millioner euro vil få dem til at indlede forhandlinger.
Det er et beløb i omegnen af mellem 300 millioner kroner og 370 millioner kroner.
Manchester United er dog ikke den eneste bejler til Hjulmand, da Juventus og Arsenal også bliver nævnt af A Bola. Men det er altså United, som er i førersædet.
Det skyldes også, at en tredje engelsk storklub har valgt at gå andre veje end Hjulmand.
Manchester City har tidligere været meldt interesseret i danskeren, men nu går Pep Guardiola og co. efter sigende efter Elliot Anderson fra Nottingham Forest i stedet, og dermed er vejen til Old Trafford banet for danskeren, skriver A Bola.
26-årige Morten Hjulmand har kontrakt med Sporting til sommeren 2028.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere
Arsenal
Manchester United
Sporting CP
Juventus
Premier League





































