Portugisiske Ruben Neves har været en stor profil i Wolverhampton i flere sæsoner.
Hans kontrakt udløber dog i 2024, og derfor er det meget muligt, at han skifter videre til sommer.
Der skulle i det netop lukkede transfervindue have været interesse fra Barcelona, og Neves håber på, at det gentager sig næste sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skriver spanske Sport, som også kan berette, at Wolverhampton-profilen ikke har tænkt sig at forlænge sin kontrakt.
25-årige Neves har været i Wolverhampton siden 2017. I den tid har han spillet 220 kampe, scoret 25 mål og lavet 12 oplæg.