Hakim Ziyech er i de sidste dage af transfervinduet blevet rygtet til PSG.
Chelsea-kreatøren har været meldt tæt på en lejeaftale med den franske klub, men nu kan det være, han bliver nødt til at blive i London.
Flere britiske medier skriver nemlig, at Chelsea ikke fik sendt dokumenterne, før vinduet lukkede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor kan en handel ikke gå i gennem.
PSG skulle angiveligt prøve at gøre alt for at få aftalen i hus, og derfor prøver de at få omstødt beslutningen.
Lægetjekket skulle være bestået, men det kan vise sig at være ligegyldigt for Ziyech, som måske bliver nødt til at vende snuden tilbage mod London.