Tirsdag skal Thomas Partey møde op i retten i London.
Midtbanespilleren er tiltalt for fem tilfælde af voldtægt og et tilfælde af seksuelt overgreb mod i alt tre kvinder.
Partey har været under efterforskning siden 2022, men det var først 4. juni i år, at han blev tiltalt. Inden da havde sagen været under navneforbud.
Tiltalen mod Partey blev offentliggjort, blot fire dage efter hans kontrakt med Arsenal var udløbet.
Mediet News Week skriver, at alle anklagerne mod Partey vil blive fremlagt under tirsdagens retssag. Derudover skal de næste skridt i sagen fastlægges.
Det vides endnu ikke, hvornår sagen bliver færdigbehandlet. Mediet skriver, at det er en mulighed, at det først bliver i 2026, der falder dom i sagen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter anklagerne mod Partey blev offentliggjort, blev Arsenal-manager Mikel Arteta spurgt, om det var derfor, klubben ikke forlængede med ghaneseren. Det ville han ikke forholde sig til.
- Klubben har været meget tydelig i sin udtalelse. Der er mange juridiske forhold, som er meget komplicerede, så jeg kan ikke kommentere det, siger Arteta.
Partey nægter sig skyldig. Det har hans advokat, Jenny Wiltshire, tidligere udtalt.
- Thomas Partey afviser alle anklagerne imod ham. Han har fuldt ud samarbejdet med politiet i de tre år, efterforskningen har varet. Han ser frem til at få mulighed for at få renset sit navn.
32-årige Partey står lige nu uden klub, men han skulle være tæt på at skifte til spanske Villarreal.
Elsker du Premier League? Så spil med i Premier Manager!
Sæt dit eget drømmehold og dyst mod vennerne i miniligaer. Du kan lave udskiftninger mellem runderne og gøre hver kamp endnu mere spændende – især når håneretten er på spil!
Premier Manager – Efterår 2025 starter den 15. august. Sæt dit hold allerede i dag!
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Arsenal
Villarreal
Premier League



































