Lørdag eftermiddag stod den på storkamp i den engelske Premier League, hvor Liverpool mødte Chelsea hjemme på Anfield.
Opgøret endte dog som en fuser, da ingen af mandskaberne formåede at komme på scoringstavlen.
Hjemmeholdet havde dog flere chancer for at snuppe sejren. Det fortæller James Milner til BT Sport efter kampen.
- Vi vil altid gerne vinde hjemme på Anfield. Vi formåede at holde buret rent, hvilket var dejligt. På samme tid synes jeg, at vi havde chancerne til at vinde kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den aldrende altmuligmand indrømmer dog på samme tid, at man har det svært for tiden.
- Vi kender selv til den situation, som vi befinder os i lige nu. Det er ikke let, men vi bliver nødt til at holde sammen.
- Vi spiller ikke de bedste fodboldkampe lige nu, men det er vigtigt, at vi bliver ved med at tage små skridt i den rigtige retning. I dag var endnu et skridt, men der er stadig langt til der, hvor vi gerne vil være, slutter han.
Liverpool indtager ottendepladsen i den bedste engelske række med 29 point efter 19 kampe.